Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fællesskab, Leg og Læring - Programbeskrivelsen

Kære forælder

I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi gennem de seneste år arbejdet målrettet med at udvikle fællesskabende læringsmiljøer i vores skoler. Mange forældre har måske allerede hørt om denne indsats, som handler om at skabe fællesskabende læringsmiljøer, hvor flest mulige børn – også dem med særlige behov – kan trives og lære sammen med deres kammerater på deres lokale skole.

I 2023 vedtog kommunalbestyrelsen en ændring af rammer og organisering for specialtilbud og mellemformer. Det betyder, at der nu tilføres flere økonomiske ressourcer til de lokale, almene skoler, så de kan styrkes både fagligt og pædagogisk. Målet er klart: Flere børn skal kunne gå i skole i deres eget nærmiljø og være en del af det almene fællesskab.

Den nye programbeskrivelse for Fællesskabende Læringsmiljøer udstikker en fælles retning for, hvordan skolerne fremadrettet arbejder med trivsel, deltagelse og læring indenfor denne vision. Programbeskrivelsen understøtter også et tættere samarbejde med dagtilbuddene, så overgangen til skole bliver mere sammenhængende og tryg for børn og familier.

Programbeskrivelsen er som udgangspunkt målrettet fagprofessionelle, vores ledelser og forvaltningen – men alle er velkommen til at læse med. Den kan med fordel læses i sammenhæng med Faaborg-Midtfyns Kommunes Børne- og Ungepolitik, som lige nu er i høring og kan læses her Forslag til ny børne- og ungepolitik i høring.

Vi deler programbeskrivelsen for Fællesskabende Læringsmiljøer med jer, da du som forælder er en vigtig part i den udvikling, vi arbejder med. Vi ønsker et samarbejde baseret på tillid og fælles forventninger – og vi glæder os til at fortsætte dialogen om, hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns skolegang.

Med venlig hilsen
Søren Buch
Chef for Opvækst og Læring

Dokumenter